Natur og udeliv
Helsted Børnehus vægter bevægelse og udeliv højt og har i mange år modtaget Friluftsrådets Grønne Flag. Legepladsen og naturprojekter inspirerer til motorisk udvikling og læring i børnehøjde.
Fokus på naturoplevelser
I Helsted Børnehus har vi særligt fokus på bevægelse og udeliv.
Vi tilstræber, at børn og voksne får naturoplevelser på eller uden for legepladsen.
De sidste 15 år har vi modtaget det Grønne Flag, som er friluftrådets mærkning og anerkendelse af, at vi i særlig høj grad har fokus på udeliv.
I den forbindelse har vi arbejdet målrettet med forskellige naturemner, fx "fra jord til bord, det hører ikke til i naturen, fiskeri, insekter, fugle, læringsværksteder, blomster, klima i børnehøjde mv.
Legepladsen
Legepladsen udfordrer børnene på det motoriske og sanselige plan.
Der er en lille "skov" som fremstår uberørt natur, med diverse buske og blomster som vi introducere for børnene, så de får oplevet dufte, farver og former. Der er bakker og ujævnt terræn med græs eller jord, som udfordre børnene motorisk. På vores legeplads er det kun fantasien der sætter begrænsningen for leg.
Udover den naturprægede del af legepladsen, er der også mulighed for mange andre forskellig slags aktiviteter og leg. Vi har fliser der går rundt om vuggestuen, hvor der kan køres på cykel og scooter.
I skoven har vi et lille legehus og i den ene sandkasse er der en lille "købmandsdisk". Vi har flere sandkasser med bl.a. rutshebane. På legepladsen er der godt med plads til såvel motoriske udfordringer som de mere stille rollelege.