Helsted Børnehus skal være: En glad ”ja institution” med positiv trivsel og udviklingsmuligheder.
Et sted hvor det er rart at være for både børn og voksne. Et sted hvor forældre med sindsro kan aflevere deres børn vel vidende, at barnet er i et trygt og udviklende miljø.
Vi arbejder ud fra et ressourceorienteret tankesæt, og tilstræber dermed at fokusere på muligheder frem for begrænsninger. Børnene skal møde synlige nærværende engagerede voksne som kan, vil og tør være forbilleder. Kan tør og vil sige ja – men også til tider nej.
Vi arbejder med sammenhæng og helhed i barnets liv. og vil tage udgangspunkt i det enkelte barns individuelle niveau, ønsker og behov. Vi arbejder med glidende overgang fra vuggestue til børnehave, Institutionen arbejder både stueopdelt og på tværs af stuerne.
Vores læringsforståelse bygger på at alle mennesker små som store lærere hele tiden, og at læringen sker bedst i sammenhænge med meningsfulde relationer!
Ligeledes er vi inspireret af det systemiske tankesæt om at alle og alt påvirker hinanden og dermed har betydning for det livsforløb som vi hver især får her i livet.
I Helsted Børnehus ønsker vi det primære lærings rum bygger på ”ja du kan / ja vi kan”.
Synlig nærværende og udadvendte voksne, har ansvar for at læringsrummet er godt og for at barnet bliver set hørt forstået og anerkendt.
De voksne skal være opmærksom på barnet udviklingsniveau og udviklingspotentiale, og ud fra det udfører et professionelt pædagogisk mesterværk.
Vi ønsker der i Helsted Børnehus skal være et miljø som lægger op til leg, læring og udvikling på alle basale områder. Når vi taler om et godt miljø tænker vi specielt på den relationelle del, den indholdsmæssige del og på de fysiske rammer, men vi har også fokus på det enkelte barns psykiske del.
For at sikre gode betingelser for læring, oplevelser mv. har institutionen valgt at prioritere oplevelser ”uden for hegnet”. Oplevelserne vil foregå i alderssvarende grupper, men også stue vis.
For at sikre et godt fysisk børnemiljø indendørs, har institutionen fokus på ”mange disponible rum til børneaktiviteter”. For derved at sikre fordybelse i leg og relationer.
For at sikre en god alsidig personlig udvikling, har vi som mål at barnet bliver mødt med forståelse, respekt, varme og omsorg men også med et lille skub frem med ”vi tror du kan”.
Vi vil være ressourceorienteret og møde barnet ud fra en anerkendende tilgangsform.
For at sikre at de sociale kompetencer har gode udviklingsbetingelser, har vi mål om at sikre et miljø hvor det er rart at være sammen. Et miljø hvor det er muligt at være forskellige, men hvor gensidig respekt, vente på den anden, forsøge at forstå den anden, er nøgleord.
Sproglig kommunikation skaber forbindelse og mening mennesker imellem.
Vi synger, tale, leger med rim og remser, læser højt, samtaler individuel og i grupper.
Vi er bevidste om at sprog ikke kun er tale, men også er det nonverbale sprog så som mimik, lytte opmærksom mv.
Glæde for egen krop - det at kunne føle sig tilpas i sin krop, ser vi som betydningsfuldt.
Vi vil gennem leg og bevægelse arbejde på, at børn finder glæden ved at bruge sin krop, både i forhold til fin og grov motorikken. Men også i forhold til balance, koordination, sanser, udtryksform mv.
Vi antager god fysisk form og velvære er af betydning for læring og sociale relationer.
Vi tilstræber megen bevægelse i Helsted Børnehus både ude og inde.
Vi ønsker at give børnene en forståelse og respekt for naturen og kendskab til de udfoldelsesmuligheder, som naturen byder på både alene og sammen med andre. Målet er ligeledes at støtte og udvikle børnenes interesse og nysgerrighed for naturen, herunder børnenes viden om og respekt for dyr, planter og naturfænomener.
Vi ønsker at arbejde med børnemiljøer, hvor børnenes sanser og kreative skaberevner stimuleres og understøttes på mangfoldig vis. F.eks. vha. teater og anden optrædener, hvor børnene lærer at stå frem og udtrykke sig både kropsligt og verbalt.