Forældresamarbejde
Helsted Børnehus afholder årlige forældremøder med valg til bestyrelsen og har dialog om børns trivsel og pædagogik.
Forældremøder
Vi afholder forældremøder 1-2 gange om året:
- Marts/april, har vi besøg af en foredragsholder og har afsat tid til en snak i grupperne bagefter.
- September/oktober, har vi valg til forældrebestyrelsen/forældreforening. Efter valget er der tid til dialog i grupperne om f.eks. hverdagen, pædagogik, trivsel eller hvad der måtte være ønske/behov for at drøfte.
I september holder vi forældremøde for forældre til de kommende børnehaveklassebørn. På mødet drøfter vi skolestart samt nogle af de krav der stilles til barnet i forbindelse med skolestart. Yderligere orienterer vi om det førskolearbejde, der foregår i børnehaven.
Vi vil i løbet af året invitere til forældrekaffe, julehygge, sommerfest og bedsteforældredag.
Forældresamtaler
I barnets tid i Helsted Børnehus tilbyder vi følgende samtaler:
- En når barnet har været i vuggestuen ca. 3 måneder. Her taler vi om hvordan starten er gået, og hvordan vi og forældrene oplever barnet.
- Inden barnet skal i børnehave vil der være en overleverings samtale, hvor personale fra både vuggestue og børnehave deltager.
- For nye børn i børnehuset (børnehaven) efter ca. 3 måneder. Her taler vi om, hvordan starten er gået, og hvordan vi og forældrene oplever barnet (kun for børn der ikke har gået i Børnehusets vuggestue).
- Den sidste samtale inden barnet skal i skole. Her handler samtalen om den generelle udvikling og om skole-parathed.
Der vil altid være mulighed for en samtale, hvis forældrene ønsker det, eller personalet finder det nødvendigt.