Besøg også randers.dk

Pædagogisk Læreplan

Pr. 1. august 2018 trådte den nye pædagogiske læreplan i kraft. Den er en del af den nye dagtilbudsaftale, som blev godkendt i Folketinget juli måned. Her kan du læse vores pædagogiske læreplan og få et indblik i hvordan vi arbejder.

Indledning

En af de grundlæggende tanker bag den nye styrkede pædagogiske læreplan er, at hvert barn er medskaber af sin læring i et pædagogisk læringsmiljø, som det pædagogiske personale og ledelse har ansvaret for at rammesætte og organisere. Det pædagogiske personale har et ansvar for at støtte, guide og udfordre børnene, hvad enten der er tale om leg, planlagte aktiviteter, rutiner eller spontant opståede situationer. Den pædagogiske læreplan tager afsæt i et bredt læringsbegreb og skal understøtte personale og ledelse i at skabe gode læringsmiljøer for og sammen med børnene. Det er hensigten, at legen og en legende tilgang til læring, barnets interesser, undring og nysgerrighed samt det pædagogiske personales viden om at fremme læring og udvikling, er udgangspunktet for de læringsprocesser, som barnet indgår i.

Helsted Børnehus er en selvejet institution som har drift overenskomst med Randers Kommune.

Helsted Børnehave blev oprettet i 1972 af en gruppe beboere, og har i løbet af årene gennemgået flere omstruktureringer i forhold til behovet i området. Den 1. september 1991 ændres vi igen til almindelig børnehave med 3 grupper med i alt 61 børn, samtidig valgte vi, at tage vores tidligere navn - nemlig Helsted Børnehave.

Som følge af den demografiske udvikling i området, valgte vi i 2004 at nednormere til 45 børnehavebørn fordelt på to grupper. Fra 2006 udstykkes nye byggegrunde i Helsted området, dermed opstår behov for flere daginstitutionspladser. Det blev besluttet at bygge 2 vuggestuegrupper i forbindelse med Helsted børnehave. Ombygningen blev indviet i september 2008, og navnet blev ændret til Helsted Børnehus. 

Helsted Børnehus et hus i bevægelse og vil også gerne ses sådan. Vi er i dag en aldersintegreret institution med 2 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper. Vi prioriterer udelivet højt og har siden 2007 fået det Grønne Flag hvert år.  Vi har valgt at være ude en stor del af dagen for at give børnene mere ro i hverdagen. Roen er meget vigtig for, at vores børn kan ”vokse” og ”gro”. Det giver børnene mulighed for at fordybe sig i legen uden at blive forstyrret.

Ved at give børn og personale mere spillerum, får personalet også̊ en større mulighed for at få tid til det enkelte barn. Det er ligeledes vigtigt, at børnene bliver opmærksomme på naturen, at de lærer at værne om den, at de føler årstidernes skift og bliver opmærksomme på deres egne behov (kulde/varme).
Som en tillægsgevinst formindsker vi smitte-/epidemifaren for både børn og personale ved at være meget ude. Sidst men ikke mindst er legepladsen tillige af afgørende betydning i relation til forældresamarbejdet, hvor de fleste af vores arrangementer afholdes.

Fysiske rammer

Vuggestuen:
I vuggestuen har børnene et tilhørsforhold til stuen og stuens personale, men kan besøge den anden gruppe. Fra vuggestuebørnene bliver ca. 2½ år besøger de i højere grad børnehaven og specielt den gruppe i børnehaven de senere skal gå på. Børnehuset tilbyder vuggestuebørnene frugt og rugbrød om formiddagen, til frokost (varm mad 4 dage om ugen), og frugt og brød om eftermiddagen.

Børnehaven:
Børnehavebørnene har tilhørsforhold til hver sin gruppe, men kan færdes frit i huset, hvor der i rummene er mulighed for forskellige aktiviteter. Børnehavebørnene må gerne (hvis det er belejligt) være i vuggestuen på besøg. I børnehaven tilbydes børnene madordning med både varm og kold mad til frokost, og frugt/brød om eftermiddagen

Omgivelser:
Vi har opdelt legeplads for vuggestue og børnehave – dog med mulighed for at der kan åbnes låger på tværs af legepladserne. Endvidere har vi i 2018 etableret Tarzanbane/motorikbane med shelters og hytte. Legepladsen skal være et godt sted at lege og opholde sig, være et sted hvor børn og personale dagligt oplever udfordringer, nærhed og sanselige oplevelser. Legepladsen skal ikke være en statisk størrelse, men et sted som forandre sig bla. ved, at vi udnytter de forskellige årstider. I vores nærområde benytter vi os af andre legepladser, boldbanerne, Oustmølleskoven, bækken, Fiskergaarden mm.

Bestyrelsen i Helsted Børnehus

Bestyrelsen har i samarbejde med ledelsen, ansvaret for den overordnede ledelse af institutionen. Bestyrelsen har mulighed for at få adgang til relevante forhold, der vedrører bestyrelsen. Generelt har bestyrelsen det overordnede ansvar for institutionens drift og virke, men i dagligdagen er mange opgaver overdraget til institutionens leder og personale. Alle forældre kan henvende sig til bestyrelsen, hvis de har spørgsmål, eller hvis der er nogle ting, de gerne vil have bliver taget op til diskussion i bestyrelsen.

Pædagogisk grundlag

Børnesyn, Dannelse og børneperspektiv,
Leg, Læring og Børnefællesskaber

Børnesyn

Hvordan kommer vores børnesyn til udtryk i hverdagen og i tilrettelæggelsen af vores pædagogiske læringsmiljøer i vores dagtilbud?

I Helsted Børnehus tager vi, i vores overordnede planlægning, udgangspunkt i vores læreplan, hvor vi sætter rammerne for børnene, som giver dem mulighed for at have medbestemmelse inden for netop disse rammer, samtidig med at der skabes trivsel og udvikling. Vi møder det enkelte barn med en anerkendende og respektfuld tilgang, hvor vi har øje for barnets følelser, kropssprog og ageren i forskellige situationer. Vi er en daginstitution, som vægter legen lige så højt som aktiviteter og temaer. Der skal være plads og rum til, at børnene kan udfolde sig i deres lege. Legen er nemlig med til at udvikle børnene og deres sociale kompetencer. Det er vigtigt for os ikke at afbryde en igangværende god leg for at sætte en aktivitet i gang.

Hvordan lykkes vi med at skabe rammerne for et godt børneliv, hvor der er plads og ro til at være barn?

Vi arbejder i små grupper og er bevidste om gruppesammensætningen. Her kan det være vigtigt for læringen at se denne fra et børneperspektiv. Vi skal som voksne have forståelse for, hvordan børnene ser og oplever verdenen omkring dem. Vi tager højde for, at alle børn er forskellige ved at inkludere dem således, at vi bestræber os på at strukturere de rammer/rum, som vi har, så der er plads til børnenes forskelligheder. Det er af stor betydning for os at tilgodese hvert enkelt barns behov, og at vi er opmærksomme på de børn, som er stille og tilbageholdende. Det er vigtigt, at der skabes plads og rum til at disse børn kan få lov til at observere i deres eget tempo, så de på denne måde kan blive trygge. Ligeledes er det vigtigt, at der hele tiden er en voksen i nærheden af disse børn, så de oplever den direkte tryghed.

Hvordan oplever børnene, at vi ser dem som kompetente og selvstændige i vores pædagogiske praksis?

I  daginstitutionen lærer børnene at være selvstændige individer. Vi er som voksne med til at hjælpe børnene i denne proces ved at give dem chancerne og valgene, så de netop kan vise, at de er selvstændige og kompetente individer. Det er vigtigt for os, at børnene oplever voksne, der tror på, at de kan. Dette gør de ved at møde voksne, der inddrager dem og stiller krav i forskellige situationer, eksempelvis når der skal dækkes rullebord til frokost, kopper der skal stilles på plads efter en vask mm. Her får barnet en følelse af at være en del af fællesskabet, samtidig med at det bliver anerkendt for dét det kan og evner i den pågældende situation. Dette er med til at styrke barnets udvikling og selvværd.

På hvilke måder arbejder vi med børn som aktive med skabere af egen udvikling?

Ros og anerkendelse er nøgleordene for barnets udvikling. Vi skal som voksne guide barnet videre i dets næste udviklingstrin. Barnet bliver aktiv skaber af egen udvikling ved, at den voksne stiller barnet over   forskellige valg, dog ikke for mange. Her kommer læringen også i spil, når barnet oplever, at der også er konsekvenser for det valg, det tager. Vi inddrager barnet der, hvor vi ved, at det evner det, og hvor vi kan se udviklingspotentialet for barnet. Med den rette guiden og kendskab til barnets behov, kan vi som voksne hjælpe barnet videre i dets udvikling, når barnet ikke evner det alene. Ved utrygge situationer skabes udviklingen hos barnet, når grænsen overskrides flere gange.

Leg

Hvordan oplever børnene i vores dagtilbud, at vi anerkender og skaber rum for legen i den hverdag og i det pædagogiske læringsmiljø, vi tilrettelægger for børnene?

Legen er af stor betydning, da den er med til at styrke børnenes sociale kompetencer. Børnene lærer de sociale spilleregler at kende, og de bliver dannet i at omgås andre mennesker. Legen styrker både udvikling og læring. Vi skal som voksne sørge for, at børnene har rig mulighed for at kunne fordybe sig i legen uden for mange afbrydelser. Børnene skal møde voksne der har respekt for legen og som til tider er deltagende i legen på børnenes præmisser. På denne måde skabes en gensidig respekt mellem de voksne og børnene. Vi skal som voksne anerkende, at børnenes leg ændre sig i en anden retning, end den vi voksne tænker, den skulle. Det er vigtigt, at alle typer af lege anerkendes. Der skal både være plads til lege, hvor børnene fylder meget, samtidig med at der også skal være plads til lege, hvor børnene ikke fylder så meget. Dette kommer eksempelvis til udtryk, når en gruppe børn leger indenfor– nogle leger vild ninjaleg, og andre leger stille og roligt med dukker. Vi løser det således, at de børn der leger vild leg bliver placeret i et andet rum, hvor døren kan blive trukket for. Det giver de børn, som leger stille, ro til at kunne side ved bordet på stuen og fordybe sig i deres leg. På denne måde bliver begge børnegruppes leg anerkendt.

Hvordan understøtter vi, at alle børn har mulighed for at være med i legen?

Vi skal som voksne være opmærksomme på, om alle børn er deltagende og i leg sammen med andre børn. For at få et grundigt indblik i hvert enkelt barns sociale relationer, laver vi 4 gange om året sociogrammer, der kan tydeliggøre de sociale relationer mellem børnene. Det er vigtigt, at alle børn bliver inkluderet i legen. Dette gør de voksne ved at lave legegrupper, når man kan se, at der er nogle børn, der har brug for hjælp til at komme med i legen, eller når nogle børn har brug for hjælp til at danne nye sociale relationer til andre børn, end dem de plejer at lege med. Når man prøver at få et barn udefra med ind i legen, er det vigtigt, at man som voksen er deltagende på sidelinjen. På denne måde får man et nyt barn med i legen, som kan videreføre legen til andre børn. Vi skal som voksne hjælpe børnene med at tilegne sig sociale kompetencer, så de således kan aflæse andre børn og give dem idéer, så de kan byde ind med noget i legen.

Hvad gør vi for, at børnene får mulighed for at afprøve forskellige roller og positioner i legen?

Det er vigtigt, at børnene mødes af voksne, der har respekt for legekulturen. Vi skal som voksne give plads til, at børnene selv får lov til at øve sig i at styre og udvikle legen. Dette kræver en voksen der er observerende og kan guide, hvis der er behov for dette, så der ikke er børn der ender i udsatte positioner. For at alle børn kan være deltagende i legen, skal vi som voksne lære børnene, at et ”jeg” må blive til et ”vi”. Børnene kan lære meget af hinanden. Derfor beder vi nogle gange de ældste på stuen om at tage de yngste med i legen. Her lærer de yngste børn de sociale spilleregler i legen, samtidig med at de lærer, at man ikke altid kan få sin vilje i legen, for at få den til at fungere.

Hvordan har vi undersøgt den læring og udvikling, der sker i børnenes leg?

Vi iagttager børnenes leg med henblik på, om der sker en udvikling. Det er vigtigt, at vi som voksne kan sætte os ind i barnets perspektiv, så vi på denne måde kan støtte barnet i en positiv lærings- og udviklingsproces. For at få synliggjort læringen og udviklingen der sker i børnenes leg, benytter vi sociogrammer og faglige refleksioner som pædagogiske redskaber. Vi inddrager forældrene, når vi oplever, at børnene har forskellige udfordringer i legen. På denne måde får vi forældrenes syn på, hvad de oplever derhjemme.

Børnefællesskaber

Hvordan arbejder vi pædagogisk med at sikre, at alle børn oplever, at de er en del af et børnefællesskab?

Vi møder børnene, som de er, og vi skal som rollemodeller sikre, at alle børn kan indgå i et fællesskab på trods af forskelligheder. Igen benytter vi det pædagogiske redskab sociogrammer der synliggør børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. Vi er bevidste om, at børnene omtaler hinanden positivt, og at alle børn skal have en positiv tilgang til fællesskabet. For at bibeholde et positivt billede af det enkelte barn, er vi voksne bevidste om, at vi i perioder kan lave skift mellem hinanden for at undgå at frembringe et negativt billede af barnet - når den voksne er kørt fast i relations arbejdet. Det er vigtigt, at den voksne i denne situation får lavet ”SOL” på barnet, så alle barnets positive sider fremhæves. Ydermere er det vigtigt, at sætte børnene i individuelle situationer, hvor de fungerer bedst, både for deres egen skyld og for de andre børns skyld.

Er der noget, vi kan gøre anderledes for at give nogle børn bedre muligheder for at opbygge gode relationer?

Vi skal blive ved med at være opmærksomme på de børn, der har brug for at opbygge nye relationer til andre børn. Her kan der laves små legegrupper blandt børnene, samtidig med at der er en voksen på sidelinjen som kan guide børnene i relationen til hinanden. Det er de voksnes ansvar at sætte de rigtige rammer for en god leg, eksempelvis små rum eller mindre grupper netop for at skabe et godt fundament for fællesskaber. I Helsted Børnehus er det vigtigt, at vi ser os selv som et helt hus, hvor der er rig mulighed for relations dannelse på tværs af stuerne. På denne måde kan nogle børn få lov at finde det gode match. Som personale skal vi kunne turde snakke sammen, både i positive og i negative situationer. Det er vigtigt, at vi giver hinanden kritik samt feedback og vender forskellige situationer med det resterende personale. På denne måde kan vi starte med os selv med at opbygge gode relationer blandt børnene.

Hvordan understøtter vi forældrenes rolle i forhold at bidrage til velfungerende børnefællesskaber i vores dagtilbud?

Vi lægger vægt på, at forældrene hilser og ser alle børnene i dagtilbuddet. Desuden er det også af stor betydning, at der i hjemmet snakkes positivt om børnene fra institutionen. Dette kan have betydning for barnets opfattelse af de andre børn, som kan være med til at styrke de positive relationer. Vi skal altid have en pæn tone, når vi snakker med forældrene, både når vi omtaler personalet og børnene i huset. Børnefællesskabet styrkes ligeledes i høj grad, når der laves legeaftaler blandt børnene udenfor institutionen. På denne måde får forældrene mulighed for at opleve børnene sammen udenfor institutionens rammer.

I hvilke situationer er det lykkedes os at skabe velfungerende børnefællesskaber, hvor alle børn er med?

Vi voksne skaber muligheder for, at børnene kan deltage på deres egne vilkår. Vi oplever, at tingene virker, når børnene får lov at deltage af lyst. Det har stor betydning, at de voksne er indlevende, ”ægte”, motiverende og påtager sig rollen i at gå foran, bagved og ved siden af og griber børnenes idéer. På denne måde bliver det enkelte barns ressourcer fremhævet, og vi ser mulighederne i det enkelte barn frem for begrænsningerne. Vores erfaring er, at tingene lykkes godt, når børnene inddrages i hele processen og får ejerskab til aktiviteten. Hvis vi kigger på vores daglige pædagogiske praksis, kan vi fremhæve mange gode eksempler på, hvordan vi skaber velfungerende børnefællesskaber, hvor alle børn er med. Vi laver små grupper, hvor børnene kommer tæt på hinanden. Når vi arbejder med forskellige temaer på stuen skabes der et fællesskab, hvor alle børn er sammen om at lave forskellige aktiviteter/projekter. Når vi er på ture har hvert enkelt barn en gå makker, her bestræber vi os på at sætte de store børn sammen med de små børn. I af- og påklædningssituationer i garderoben er der rig mulighed for, at børnene kan afspejle sig i hinanden, når de store børn hjælper de små børn. Der sker en stor udvikling, når børn afspejler sig i hinanden. Det giver en følelse af fællesskab og er med til at skabe trivsel, læring og dannelse. Det er særdeles vigtigt, at vi også husker de børn, som kan have udfordringer med at være i et fællesskab, og vi er opmærksomme på, hvordan vi kan hjælpe disse børn med at blive inkluderet. Eksempelvis kan vi have børn, der kan være udfordret i at være med i en samling. I sådan en situation kan man som voksen trække barnet ud af samlingen og give barnet en særlig opgave, så barnet således får en positiv oplevelse. Dette resulterer i, at den resterende børnegruppe oplever situationen som værende positiv.

Samarbejde med forældre om børns læring

Hvordan samarbejder og kommunikerer vi i det daglige med forældrene om børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse?

I dagligdagen taler vi med forældrene, når de afleverer og henter deres børn. Her taler vi med dem om små dagligsting såsom søvn, kost og hvad der ellers er relevant for, at barnet får en god dag i vores dagtilbud. Vi lytter til forældrene, hvis de har spørgsmål til det daglige eller bekymringer omkring deres barn. Ved behov tager vi en samtale, hvor der er ro til at uddybe og give sparring, og hvor børnene ikke lytter med. På Aula informerer vi forældrene om de aktiviteter, som vi laver på stuen, hvorfor vi gør det, hvilke læreplanstemaer vi berører, hvordan børnene har taget imod det, og vi lægger billeder ud, så forældrene kan få et indblik i deres barns hverdag i vores dagtilbud. Den daglige kommunikation med forældrene, hvor vi viser interesse for familien, er særdeles vigtig for et godt forældresamarbejde.

Hvordan oplever vi samarbejdet med forældrene i forhold til at rådgive og vejlede dem om deres barns trivsel, læring, udvikling og dannelse?

Når barnet starter i vuggestuen, har vi en opstartssamtale, hvor vi lærer barnet og forældrene bedre at kende. Efter 3 måneder tager vi en opfølgningssamtale, hvor vi spørger ind til, hvordan forældrene har oplevet opstarten. Vi føler, at dette er en god måde at opnå en positiv og gensidig kontakt til forældrene og vise dem, at vi gerne vil dem og deres barn det bedste. Vi skal i samarbejde med forældrene være med til at skabe en god hverdag, hvor barnet trives, lærer, udvikles og dannes.

Alle børn er forskellige, og det samme gælder forældrene. Vi oplever, at nogle forældre søger råd hos os som personale, tager godt imod det, men har svært ved at efterkomme det. Desuden kan vi opleve forældre, som ikke er så opsøgende efter råd eller ikke udviser interesse i at tage imod råd fra personalet. Når vi kigger på helheden af vores forældresamarbejde, så har vi nogle meget tilfredse forælder, som sætter stor pris på vores samarbejde. Vi vil som personale være opmærksomme på, hvilke signaler vi sender til forældrene og altid bestræbe os på at være imødekommende og lyttende overfor, hvad de har at byde ind med.

Hvordan arbejder vi med at møde forældrene forskelligt og tilpasse samarbejdet ud fra deres behov?

Vi prioriterer den gode kontakt fra starten og finder derefter ud af, hvor forældrene befinder sig emotionelt.
Vi er bevidste om at bruge forskellige kommunikationsformer overfor de forskellige forældre, alt efter hvad der passer bedst. Vi har forståelse for, hvor forældrene er – er der specielle udfordringer som forældrene går igennem, viser vi omsorg overfor dette.

Hvad ved vi om, hvordan forældrene oplever vores samarbejde, rådgivning og vejledning?

Vi gør meget ud af vores samarbejde, rådgivning og vejledning med forældrene. Dette vendes også i bestyrelsen. Som vi plejer at sige så kan vi ikke løse problemerne i REMA 1000 men i Helsted Børnehus. Underforstået gå til hovedet når i som forældre oplever noget er svært.

Hvad siger forældrene om samarbejdet og kommunikationen om børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse?

Forældrene i Helsted Børnehus er meget tilfredse med samarbejdet og kommunikationen omkring deres børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Dette er bl.a. kommet til udtryk gennem den seneste brugertilfredshedsundersøgelse.

Endvidere gør vi meget ud af gennem den daglige kontakt med forældrene, hvor emnerne også drøftes.

Pædagogisk læringsmiljø

Vi ønsker at skabe fleksible læringsmiljøer i vores dagligdag, som kan justeres i forhold til den aktuelle børnehave- eller vuggestuegruppe. Vi forsøger at indrette både ude som inde efter hvordan vi ser de enkelte børnegruppers leg.
Legetøjet er tilgængeligt og befinder sig i børnehøjde, samt der skabes små lege kroge hvor børnene kan sidde uforstyrret. Desuden har Helsted Børnehus et stort aktivitetsrum i kælderen hvor der er plads til både at tumle og udfordre motorikken.

Der forefindes læringsmateriale på væggene, som både har et læringspotentiale eller kreativitet som er udformet af barnet selv. Det er vigtigt for os, at tilbyde det enkelte barn et miljø, hvor der er mulighed for at modtage læring hele dagen – både sammen og uden en voksen.

Samarbejde med forældre om børns læring

Gennem dialog i hverdagen, samt fastlagte forældremøder/samtaler fra barnet starter i vuggestuen til barnet går ud af børnehaven, er det vigtigt for os at der bliver opbygget et godt og tillidsfuldt forældresamarbejde. 

Vi forventer at forældrene læser opslag/nyhedsbreve mm. på intranet, og at de interesserer sig for, hvad der sker i vuggestuen/børnehaven. Dette er med til at sikre hvordan det enkelte barn kan indgå i det store fællesskab. Børnene er forældrenes ansvar, og pædagogen har det faglige medansvar.

Forældremøder

Der afholdes forældremøder 1-2 gange om året:

  • Marts/april, hvor der evt. er besøg af foredragsholder og hvor der også er afsat tid til en snak i grupperne bagefter.
  • September/oktober, hvor der vil være valg til forældrebestyrelsen/forældreforening. Efter valget er der tid til dialog i grupperne om f.eks. hverdagen, pædagogik, trivsel eller hvad der måtte være ønske/behov for at drøfte.

I september er der forældremøde for forældre til de kommende børnehaveklassebørn. På mødet bliver der drøftet skolestart/modenhed, samt nogle af de krav der stilles til barnet i forbindelse med skolestart. Yderligere vil der blive givet en orientering om det førskolearbejde der foregår i børnehaven.

Der vil i løbet af året blive inviteret til ”forældrekaffe”, julehygge og en ”bedsteforældredag”.

Forældresamtaler
I barnets tid i Helsted Børnehus tilbyder vi følgende samtaler:

  • En når barnet har været i vuggestuen ca. 3 måneder. Her taler vi om hvordan starten er gået og hvordan vi og forældrene oplever barnet.
  • Inden barnet skal i børnehave vil der være en overleverings samtale hvor der deltager personale fra både vuggestue og børnehave.
  • For nye børn i børnehuset (børnehaven) efter ca. 3 måneder. Her taler vi om hvordan starten er gået og hvordan vi og forældrene oplever barnet. (For børn der ikke har gået i Børnehusets vuggestue).
  • Den sidste samtale inden barnet skal i skole. Her handler samtalen ud over den generelle udvikling, også om skole parathed.

Desuden vil der altid være mulighed for en samtale, hvis forældrene ønsker det, eller personalet finder det nødvendigt.

Indkøring i Helsted Børnehus
Det kan være lidt overvældende at skulle starte i vuggestue eller børnehave, at skulle forholde sig til mange nye børn og voksne. Derfor afsætter vi god tid til det første besøg i børnehuset. På dette møde er det formålet at give forældrene en generel information om huset samt en rundvisning. Ligeledes udveksles væsentlige oplysninger med henblik på barnets trivsel.

Vi bestræber os på, at der er personale til stede fra barnets basisgruppe, således at barnet fornemmer noget af alt det nye, der skal ske.

Vi gør opmærksom på, at små besøg inden den egentlige start i mange tilfælde vil være en hjælp for barnet. Vi som personale vil også være specielt opmærksomme på de nye børn. For at gøre overgangen til børnehaven så blid som mulig, er det en god ide at afkorte dagen i starten.

Børn i udsatte positioner

Vi har fokus på, at hvert enkelt barn skal være en del af fællesskabet. Vi arbejder med et anerkendende, ressourceorienteret og inkluderende perspektiv (ICDP)

Tanken bag ICDP er ønsket om at udvikle kommunikationen samt relationen mellem barn og voksen. Her er fokus på tre forskellige dialogformer; Den følelsesmæssige, den meningsskabende/ udvidende og den regulerende dialog.

På baggrund af de tre dialogformer er der udfærdiget 8 samspilstemaer, som gør det muligt for den voksne at blive bevidst om, hvilken indvirkning samspillet og dialogen barn/voksen imellem har for det enkelte barn.

I Helsted Børnehus praktiseres samspilstemaerne i hverdagen på følgende måde:

  • Vi tager imod hvert enkelt barn med et ”godmorgen”, et smil, et knus osv.
  • Vi taler om det der rører sig i barnets hverdag og hvad der optager dem lige nu.
  • Vi ser det enkelte barn som værende unikt, og anerkender det for det, som det magter.
  • Vi vælger temaer til aktiviteter som tager udgangspunkt i børnenes interesser og deres forskellige udviklingstrin.
  • Vi sætter grænser for børnene, og hjælper dem med at indgå i sociale fællesskaber på en positiv måde.

Yderligere arbejder vi med videoklip som et redskab til at kunne reflektere over egne handlemåder og modtage kollegafeedback.

Sammenhæng til børnehaveklassen

Vi arbejder med, at skabe sammenhænge fra børnene starter i vuggestue og har fokus på overgange fra hjem til vuggestue, vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole.

Vi tilrettelægger forskellige former for fællesskaber afhængigt af børnenes alder og ressourcer. Her øver vi bl.a. vente på tur, sidde stille, skiftes til at vælge og at samarbejde. Børnene øver sig i at fastholde sin opmærksomhed i et kort tidsrum og have fælles opmærksomhed.

Børnene øver sig desuden i selv at kunne være i fokus, stå frem og tale højt, hvilket også̊ er en vigtig del af børns dannelse og viden om hvordan begår man sig i det store fællesskab.

Vi anvender “Fri for mobberi” til at understøtte arbejdet med børns selvregulering og opmærksomhed på andre samt på forskelligheder. Redskabet anvendes fra vuggestue og på flere skoler, hvilket er med til, at skabe sammenhæng for børnene.

Overgangsarbejdet styrker børnene i at de bliver mere robuste til overgangen. Vi arbejder med at styrke børnenes selvstændighed og inddrager her forældrene, så der øves begge steder.

Vi arbejder med en storbørnsgruppe, hvor krav og forventninger gradvis øges. f.eks. at der er flere ”skal” ting og at man kan være i den samme aktivitet i længere tid.

Storebørnsgruppen besøger deres kommende skole for derigennem, at få blive tryg i overgangen.

Der afholdes forældremøde med lærere og pædagoger fra skolen, så̊ forældrene også̊ har mulighed for, at forberede sig og derved at understøtte deres barns overgang til skole.

Inddragelse af lokalsamfundet

For at styrke læringsmiljøet i de forskellige afdelinger arbejdes der sammen med forskellige aktører i lokal- samfundet. For at styrke muligheden for at komme rundt i nærområdet har vi adgang til ladcykler.

Plejehjem - eks. fællessang, fastelavn og luciaoptog.

Kirken - eks. Julearrangement.

Idrætsklub - eks. sportsfest, idrætsdag på tværs af institutioner indenfor nærområdet

Naturområder og parker - giver mulighed for andre naturoplevelser end hvad legepladsen kan byde på.

 Museer - give mulighed for kulturelle oplevelser og inspiration til egen kreativitet.

Forældre - eks. besøg på forældrenes arbejdspladser, arbejdsdage, bidrag til aktiviteter, fødselsdage, sociale arrangementer.

Dagplejen - eks. overgang til børnehave.

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

Helsted Børnehus skal være: En glad ”ja institution” med positiv trivsel og udviklingsmuligheder.

Et sted hvor det er rart at være for både børn og voksne. Et sted hvor forældre med sindsro kan aflevere deres børn vel vidende, at barnet er i et trygt og udviklende miljø.

Vi arbejder ud fra et ressourceorienteret tankesæt, og tilstræber dermed at fokusere på muligheder frem for begrænsninger. Børnene skal møde synlige nærværende engagerede voksne som kan, vil og tør være forbilleder. Kan tør og vil sige ja – men også til tider nej.

Vi arbejder med sammenhæng og helhed i barnets liv. og vil tage udgangspunkt i det enkelte barns individuelle niveau, ønsker og behov. Vi arbejder med glidende overgang fra vuggestue til børnehave, Institutionen arbejder både stueopdelt og på tværs af stuerne.

Vores læringsforståelse bygger på at alle mennesker små som store lærere hele tiden, og at læringen sker bedst i sammenhænge med meningsfulde relationer!
Ligeledes er vi inspireret af det systemiske tankesæt om at alle og alt påvirker hinanden og dermed har betydning for det livsforløb som vi hver især får her i livet.

I Helsted Børnehus ønsker vi det primære læringsrum bygger på ”ja du kan / ja vi kan”.
Synlighed nærværende og udadvendte voksne, har ansvar for at læringsrummet er godt og for at barnet bliver set hørt forstået og anerkendt. De voksne skal være opmærksom på barnet udviklingsniveau og udviklingspotentiale, og ud fra det udfører et professionelt pædagogisk mesterværk.

Vi ønsker der i Helsted Børnehus skal være et miljø som lægger op til leg, læring og udvikling på alle basale områder. Når vi taler om et godt miljø tænker vi specielt på den relationelle del, den indholdsmæssige del og på de fysiske rammer, men vi har også fokus på det enkelte barns psykiske del.

For at sikre gode betingelser for læring, oplevelser mv. har institutionen valgt at prioritere oplevelser ”uden for hegnet”. Oplevelserne vil foregå i alderssvarende grupper, men også stue vis.

For at sikre et godt fysisk børnemiljø indendørs, har institutionen fokus på ”mange disponible rum til børneaktiviteter”. For derved at sikre fordybelse i leg og relationer.

For at sikre en god alsidig personlig udvikling, har vi som mål at barnet bliver mødt med forståelse, respekt, varme og omsorg men også med et lille skub frem med ”vi tror du kan”.

Vi vil være ressourceorienteret og møde barnet ud fra en anerkendende tilgangsform.

For at sikre at de sociale kompetencer har gode udviklingsbetingelser, har vi mål om at sikre et miljø hvor det er rart at være sammen. Et miljø hvor det er muligt at være forskellige, men hvor gensidig respekt, vente på den anden, forsøge at forstå den anden, er nøgleord.

Sproglig kommunikation skaber forbindelse og mening mennesker imellem.

Vi synger, tale, leger med rim og remser, læser højt, samtaler individuel og i grupper.
Vi er bevidste om at sprog ikke kun er tale, men også er det nonverbale sprog så som mimik, lytte opmærksom mv.

Glæde for egen krop - det at kunne føle sig tilpas i sin krop, ser vi som betydningsfuldt.

Vi vil gennem leg og bevægelse arbejde på, at børn finder glæden ved at bruge sin krop, både i forhold til fin og grov motorikken. Men også i forhold til balance, koordination, sanser, udtryksform mv.

Vi antager god fysisk form og velvære er af betydning for læring og sociale relationer.

Vi tilstræber megen bevægelse i Helsted Børnehus både ude og inde.

Vi ønsker at give børnene en forståelse og respekt for naturen og kendskab til de udfoldelsesmuligheder, som naturen byder på både alene og sammen med andre. Målet er ligeledes at støtte og udvikle børnenes interesse og nysgerrighed for naturen, herunder børnenes viden om og respekt for dyr, planter og naturfænomener.

Vi ønsker at arbejde med børnemiljøer, hvor børnenes sanser og kreative skaberevner stimuleres og understøttes på mangfoldig vis. F.eks. vha. teater og anden optrædener, hvor børnene lærer at stå frem og udtrykke sig både kropsligt og verbalt. Skoler - eks. teaterforestillinger, overgang til skole, udlån af medarbejdere.

De seks læreplanstemaer

 

Alsidig personlig udvikling

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

I Helsted Børnehus bruger vi vores faglighed til at skabe pædagogiske læringsmiljøer hele dagen, som understøtter barnets alsidige personlige udvikling.

I vores pædagogiske praksis er vi meget opmærksomme på, at det enkelte barn bliver set, hørt og forstået. Dette med udgangspunkt i barnets personlighed og den situation barnet befinder sig i. Børnene erfarer, at de er selvstændige individer med egne holdninger og meninger, samtidig med at de lærer at sige til eller fra. Få lov til selv at lykkedes, bliver mødt af voksne der opmuntre en til at få følelsen af at lykkedes. Eks. At man bliver støttet i, hvordan man lærer selv at tage sko på, så barnet oplever selv at lære og kunne det. Barnets støttes i at være mester i eget liv, når de lærer selv at kunne tage tøj på, at kunne øse mad op på deres tallerken mm. Dette understøttes i samspil og dialog med pædagogen.

For at kunne udvise empati for andre mennesker, er det vigtigt at barnet kan forstå og håndtere egne følelser. I vores pædagogiske praksis hjælper vi barnet med at forstå, hvad der sker inde i dem selv gennem dialog, guidning og vejledning. Barnet oplever hver dag små og store kriser/frustrationer i sig selv, her er det vores opgave at hjælpe barnet til at forstå og sætte ord på det der er svært. Herved styrker vi barnets selvforståelse og selvværd.

Eks: En gruppe børn er i gang med at male, et andet barn kommer forbi og ønsker at deltage. Den voksne imødekommer ønsket, men beder barnet vente til der er plads ved bordet. Barnet græder og viser tydelig utilfredshed. Den voksne italesætter den frustration som barnet oplever, trøster og giver plads til de følelser barnet viser.

Eks: Et barn sidder i garderoben og ønsker hjælp til at få sko på. Den voksne vejleder barnet gennem tale

og handling, indtil barnet får en succesoplevelse af selv at kunne.

Eks: Hvis 2 børn ønsker at lege med det samme legetøj og har svært ved selv at løse konflikten.

Her hjælper den voksne børnene med at sætte ord på frustrationerne, og gennem dialog at finde en løsning

på konflikten hvor begge børn bliver set og hørt.

Eks: De ældste børnehavebørn opfører årligt et skuespil, som vises for forældre og de øvrige børn og voksne i huset. En af drengene giver udtryk for, at han ikke har lyst/mod til at deltage. Den voksne går i dialog med drengen omkring situationen, her får han givet udtryk for hvad der er svært, skaber bekymring eller usikkerhed. Den voksne foreslår en rolle i stykket hvor barnet ikke står alene, og derved formår barnet at gennemføre sammen med kammeraterne.


Alt dette styrkes ved, at man bliver mødt af voksne der tror på barnet. Herved gøres de robuste og lærer hvad der er rigtigt og forkert samtidig med at de lærer at tro på sig selv.

Vi er voksne der opmuntrer barnet til at få følelsen af at lykkedes og få lov til selv at lykkes.

For at det enkelte barn kan udvikle sig og lære, er det miljø barnet befinder sig i altafgørende.

Vores pædagogiske læringsmiljø ligger i høj grad op til, at barnet bliver set, hørt og forstået i dagligdagen.

Eks. I samling, hvor de bliver støttet i at turde at stå frem og være på.

Få lov til selv at lykkedes, bliver mødt at voksne der opmuntre en til at få følelsen af at lykkedes. Eks. At man bliver støttet i, hvordan man lærer selv at tage sko på, så barnet oplever selv at lære og kunne det.

Barnet støttes i at være mester i eget liv, når de lærer selv at tage tøj på, at kunne øse mad op på sin tallerken.

Børnene lærer hvordan man agerer i forskellige fællesskaber og hvordan man spejler sig i andre. Børnene støttes i, hvordan man klare en konflikt enten med voksenhjælp. Børnene gøres robuste, og lærer hvad der er rigtig og forkert, og tro på ens egne meninger.

Alt det styrkes ved at man bliver mødt af voksne der tror på barnet.

Social udvikling

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

I vores daglige pædagogiske praksis skaber vi læringsmiljøer, hvor børnene udvikler deres sociale kompetencer. Vi voksne er bevidste om, at vi er gode rollemodeller og går forrest i de pædagogiske aktiviteter.

Legen er den vigtigste faktor for at skabe social læring. Her lærer børnene at respektere hinanden, og hvordan de indgår i sociale samspil med andre. Vores pædagogiske praksis er lykkedes, når børn opnår glæde ved at indgå i sociale fællesskaber, eksempelvis ved en samling, hvor man sidder og synger sammen.   

Børnene skal opleve sig anerkendt og respekteret som de individer de er, så de løbende i deres udvikling er i stand til at anerkende, tolererer og respektere andre omkring sig.
Ligeledes skal de føle sig inkluderet i det sociale fællesskab, samt selv kunne inkludere andre, på trods af forskelligheder/udfordringer.

Gennem empati lærer børnene at være tolerante og få erfaring med, at vi er forskellige som mennesker. Fx alder, kultur, familieforhold mm. Når de voksne udviser empati, lærer børnene hvordan de skal agere i forhold til andres følelser.
Alle børn skal opleve tillidsfulde voksne i et trygt læringsmiljø og opleve at de voksne har øje for, at alle børn har gode sociale relationer.

Vi benytter vores pædagogiske redskab sociogrammer, hvor vi nøje kan følge børnenes sociale udvikling.

Eksempler:

  • Hjælpe børn med at aflæse hinanden, se han ser ked ud af det, han kan ikke lide det.
  • Støtte de børn der har det svært, ved at danne legerelationer og sætte et barn der har det svært i centrum på en positiv måde.
  • At der er fokus på hvad den enkelte kan og at det fremhæves og italesættes.
  • Der bakkes op om venskaber, gennem gruppedannelse/legeaftaler.
  • Hjælp til at sige fra (stoptegn) og acceptere en afvisning.
  • I samling hvor børnene øves i at være i dialog og lære at de er en del af et fællesskab, lytte til hinanden, vente på tur, ikke afbryde, tage hensyn og tilsidesætte egne behov.
  • I garderoben hvor børnene skal lære at hjælpe hinanden, give plads til hinanden, tage hensyn.
  • Gåture hvor børnene skal passe på hinanden, lære at gå hånd i hånd.
  • Almindelig høflighed.
  • Stille krav til at børnene skal prøve selv.

Emne/tema/samarbejde.

I vores daglige pædagogiske praksis skaber vi læringsmiljøer, hvor børnene udvikler deres sociale kompetencer. Vi voksne er bevidste om, at vi er gode rollemodeller og går forrest i de pædagogiske aktiviteter.

Legen er den vigtigste faktor for at skabe en social læring. Her lærer børnene at respektere hinanden, og hvordan de indgår i sociale samspil med andre. Vores pædagogiske praksis er lykkedes, når børn opnår glæde ved at indgå i sociale fællesskaber, eksempelvis ved en samling, hvor man sidder og synger sammen.

Vi har fokus på at inkludere alle børn, uanset hvilke udfordringer og forudsætninger det enkelte barn har. Pædagogens opgave er at se mulighederne frem for begrænsninger hos barnet.

Gennem empati lærer børnene at være tolerante og få erfaring med, at vi er forskellige som mennesker. Fx Alder, kultur, familieforhold mm. Når de voksne udviser empati, lærer børnene hvordan de skal agere i forhold til andres følelser.

Kommunikation og sprog

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber. 

I Helsted børnehus er vi bevidste om at hele barnets dag byder på sproglig læring. Dette er både i hverdagens rutiner, men også i de planlagte pædagogiske aktiviteter.

I vuggestuen er sproget kun i sin spæde start. Første tegn på sprog er små lyde, pludren og intonation. Den voksnes kropssprog er vigtigt for at understøtte barnets begyndende sprog. Vi har øjenkontakt, bruger mimik, og egne lyde/gentager barnets lyde for at skabe kommunikation. Herved lægges grundlagt for det talte sprog og kommunikation.

De voksne er bevidste om at være gode sproglige rollemodeller, der skaber dialog i dagligdagen med et
nuanceret sprog. Samtidig guides barnet til at bruge sproget i det sociale samspil med voksne og børn, det kan eksempelvis være; ”må jeg være med i din leg?” eller hvor børnene præsenteres for nye ord, for at få udvidet sit ordforråd.

Der sættes ord på handlinger og genstande, dette er med til at hjælpe barnet til en større forståelse af selve omverdenen. Barnet præsenteres for nye ord, for at få udvidet sit ordforåd. Dette gør vi bla. Ved at vi i hverdagen har skabt ”fokusord”, som dagligt bliver brugt mange gange. I garderoben er det ord som ’lynlås’, ’pløs’, ’strop’ mm.

I dialogen med den voksne lærer barnet at kommunikere. Eksempelvis når der øves turtagning. En god dialog består af mindst 5 turtagninger, det er vigtigt at give barnet tid til at svare (7 sekundersreglen). Barnet oplever at mødes af nærværende og lyttende voksne, der stiller spørgsmål der styrker barnets sprog og kommunikationsevne.

De pædagogiske aktiviteter, hvor sproget særligt styrkes er eksempelvis;

  • Læse bøger
  • Rim og remser
  • Sange
  • Vi arbejder med sprogmaterialet ’Hit med lyden’, der styrker barnets lydlige opmærksomhed.

Eksempelvis; Et lille barn ligger på puslebordet og laver pludrer lyde. Den voksne har øjenkontakt og gentager barnets ”tale” og smiler. Der opstår en dialog med pludre sprog og turtagning mellem de to.

Krop, sanser og bevægelse

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornem­melser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

I vores daglige rutiner har vi hele tiden fokus på hvad barnet kan selv og hvad det skal have hjælpe til læring med. Fx kravle op på taburet, af og påklædning, spisning med ske/gaffel,

I uderummet udfordres barnets motorik fx med forskelligt terræn, balance ved op og ned, trille, egen styrke. Kendskab til forskellige sanser ift. forskellige materialer (sand, træ, blade osv.)

Derudover planlægges der pædagogiske aktiviteter, hvor der er fokus på barnets sanser, motorik og bevægelse fx i kælderen eller på stuen. Aktiviteter med tegning, puslespil, perleplader der udfordrer finmotorikken og opfordre til stillesiddende aktivitet. Vi styrker barnet i dets tro på sig selv og sin egen kunnen, og motivere til at udfordre kroppen endnu mere.

Når vi arbejder med krop sanser og bevægelse tager vi udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag, da vi implementerer det i alle sammenhænge i vores pædagogiske hverdag. Vi har fokus på at alle børn er deltagende på det niveau, hvor de befinder sig udviklingsmæssigt. Vi er i tæt dialog med forældrene for at sikre os, at barnet udvikles alderssvarende.

Natur, udeliv og science: er med i alle de motoriske aktiviteter vi laver udenfor.

Kultur, æstetik og fællesskaber: er med når vi tegner, laver perler mm, hvor det sker i en lille gruppe.

Alsidig personlig udvikling: er altid med når vi opfordrer et barn til at udfordre sine motoriske evner og sanser.

Social udvikling: er med når børnene skal være en del af et fællesskab, placering i rummet, hensyntagen til andre.

Kommunikation og sprog: er med når vi guider og støtter barnet i at opnå læring.

Natur, udeliv og science

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

I vores daglige rutiner er vi optaget af at tale med børnene om eksempelvis, vejret, dyreliv, fælles sammenhæng med hvad mennesker spiser, hvad dyr spiser, hvor madvarer kommer fra, og hvilke madvarer der kan komme tilbage i naturen.

I uderummet taler vi med børnene om vejret og årstiderne, der skifter (kulde, varme, fugt, blæst). Vi oplever dyreliv sammen med børnene, samtidig med at vi taler om, hvad dyrene lever af, og hvor de bor. Vi eksperimenterer med sand, vand, sne og andre naturelementer.

Vi planlægger pædagogiske aktiviteter med udgangspunkt i den natur der omgiver os. På baggrund af børnenes alder tilknytter vi science tilgangen, hvor det er muligt, og hvor det giver mening.

Når vi arbejder med natur, udeliv og science, tager vi udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag, da vi implementere det i mange sammenhænge i vores pædagogiske hverdag. Vi tager eksempelvis på planlagte ture ud i naturen, hvor vi har fokus på forskellige emner omhandlende naturen. Når vi er på legepladsen arbejder vi mere spontant med temaet, i eksempelvis vores små skovområder, i sandkassen, i græsset mm. I vores spisesituationer taler vi med børnene om, hvilke madvarer vi spiser, og hvor de kommer fra. Når vi berører de forskellige naturemner, undersøger vi naturelementer, naturfænomener og laver science eksperimenter. Vi kan eksempelvis plante forskellige frø og planter og følge deres udvikling.

Krop, sanser og bevægelse: bruger vi når vi befinder os ude i naturen. Alle sanser er i spil, og grov motorikken bliver udfordret.

Kultur, æstetik og fælleskaber: er med når vi laver kreative aktiviteter med eksempelvis naturmaterialer i små grupper.

Alsidig personlig udvikling: når vi udfordrer børnene i naturen, og de opnår viden og læring.

Socialudvikling: når vi i fællesskab oplever og sanser naturen, mærker vi, at vi er i flow med børnene, og gyldne øjeblikke opstår.

Kommunikation og sprog: når vi har forskellige naturemner, holder vi samlinger, hvor vi snakker med børnene om de ting som vi oplever ude i naturen. Vi læser bøger og kigger billede

Kultur, æstetik og fællesskab

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople­velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

I vores dagligdag møder børnene forskellige aspekter af vores kultur: når vi spiser, holder fødselsdage, og diverse helligdage og traditioner. Her får børnene rig mulighed for at udfolde sig kreativt og bruge deres fantasi til at lave forskellige kreative projekter. Dette gør sig også gældende i hverdagen, hvor vi planlægger og udfører aktiviteter med fokus på det kreative. Det er en vigtig værdi for os, at vi gør tingene sammen, og at børnene lærer, at de er en del af et fællesskab.

Når vi arbejder med kultur, æstetik og fællesskab tager vi udgangspunkt i traditioner samt vores pædagogiske dagligdag. Når vi sidder sammen ved bordet og spiser vores måltider har vi fokus på bordskik, at tale sammen, dagens ret m.m. Alt sammen noget som vi anser for at været en del af den danske kultur. Når vi holder fødselsdage, fejrer påske, jul osv. laver vi kreative projekter omhandlende højtiden. Børnene laver fødselsdagsgaver, pynt til jul og påske osv. Her har vi hele tiden fokus på fællesskabet, og på at alle skal føle sig som en del af det.

Krop, sanser og bevægelse: når vi bruger vores kroppe og er i bevægelse, kommer vi tæt på hinanden, når vi eksempelvis danser, hopper, tumler m.m. sammen.

Natur, udeliv og science: er med når vi laver kreative aktiviteter med eksempelvis naturmaterialer i små grupper.

Alsidig personlig udvikling: når børnene lærer bordskik, opnår viden om vores traditioner, samt tilegner sig færdigheder inden for det kreative område.

Social udvikling: når vi agerer i fællesskab med hinanden udvikles de sociale kompetencer.

Kommunikation og sprog: når børnene opnår læring i forbindelse med ord omhandlende vores traditioner, tale med hinanden og løse konflikter m.m.

Evalueringskultur

I forbindelse med arbejdet med implementeringen af den nye styrkede læreplan har vi ændret fokus fra dokumentation til evaluering.

Derfor har vi valgt Tegn på læring 2. Vi har fokus på, at den dokumentation vi indsamler danner grundlag for justeringer i vores læringsmiljøer, så vi hele tiden er bevidste om, hvad børn møder hos os og sammenhængen til de mål der stilles for børnegruppens læring. Dokumentation så vel som evaluering skal desuden afspejle børn og forældres perspektiver på læringsmiljøet.

Hvordan evaluerer vi arbejdet med den pædagogiske læreplan, som skal foretages mindst hvert andet år?

Uden dokumentation og refleksion – ingen evaluering.

Brug af AULA Via dokumentation til forældre via platformen AULA skærpes refleksionen over hvad vi gør og hvorfor vi gør det – med udgangspunkt i den styrkede læreplan. Når vi deler både til forældre og medarbejdere bliver vi inspirerede og får indblik i det pædagogiske arbejde i hele huset.